FILMPRODUKTION


Filmproduktion


Jeg er filmfotograf og instruktør. Uddannet på Den danske Filmskole i 1995, med masser af dokumentarfilm, bla. a. "Årgang 0" til TV2 som fotograf, som instruktør med Robertpris for "Kort Film om Tro" i 2006.

 

Sammen med mit kunstneriske arbejde løser jeg opgaver for institutioner, virksomheder og enkeltpersoner der har brug for film. Det er en glæde for mig at anvende min store erfaring fra alle hjørner af filmproduktion til at forberede, filme og klippe film der kommunikerer på højeste æstetiske og emotionelle niveau.

 

Her er eksempler på film for bl. a. Folketingets Kommunikationsenhed, Louisiana, en teatertrailer samt filmen om Dirch Passerstatuen fra august 2018.

Robertstatuette for "Bedste korte dokumentar 2006" for "Kort Film om Tro" DFI/Nordisk Film

Filmen om Dirch Passer-statuen er støttet af Weimann Fonden. Den følger billedhugger Nanna Drewes Brøndums arbejde med statuen, fra et råt jernstativ i atelieret, gennem modellering i ler, til bronzestøberiet og frem til afsløringen af den færdige statue i maj 2018. Varighed 9,30 min. Flygel ved Jacob Beck. Instruktion, kamera og klip af Nikolai Østergaard.

Teatertrailer "Koncert for Lou"

Instrueret og fotograferet februar 2017 for Teater SaltoMortale på Teater Republique i Købehavn.

Folketingets Formand

Instrueret og fotograferet for Folketingets Kommunikationsenhed november 2015 i forbindelse med valg af ny formand for Folketinget. Produceret af Warner Bros. Danmark.   

Ræk mig din hånd


Instrueret og fotograferet for Marianne Harboe og Hans Dal til sangen af samme navn. Produceret af Harboe/Dal 2015 med støtte fra Dansk Komponistforening .

Louisiana Museum of Modern Art Webfilm - foto og instruktion sammen med Lene Pels Jørgensen, 2014