FOTOGRAFI


Fotografering


 

Jeg har fotograferet siden jeg var tolv, har debuteret på Charlottenborgs Forårudstilling, men jeg har været filmfotograf og instruktør i den største del af mit professionelle liv. Så det er nyt og vidunderligt sjovt, igen at tage "faste billeder". Med etableringen af mit firma prioriterer jeg portræt- og reportagefotografering. Som filmfotograf har jeg arbejdet meget med dokumentarfilm, skildringen af mennesker i deres virkelighed interesserer mig. Ansigtet, lyset, bevægelsen. Her er nogle samlingen af billeder. Klik på billederne for stor version.


Reportage


Jeg blev hyret af koret Ars Nova Copenhagen til at fotografere et veritabelt musikalsk topmøde i Garnisonskirken i februar 2018. Den verdensberømte, estiske komponist Arvo Pärt skulle komme og høre jomfruprøven på et nyskrevet værk. Den engelske dirigent Paul Hillier, som er lidt af et verdensnavn selv, og Ars Nova Copenhagens sangere arbejdede. Jeg havde en halv time til at fotografere. Fascinerende med en virkelig verdenskunstner foran optikken. Jeg har den glæde, at The Arvo Pärt Centre har bedt om at få billederne i deres arkiv i Estland. 


Portrætfotografering


Jeg har altid haft den største respekt for, og kærlighed til, portrættet. Det fotografiske portræt. Der er meget skønhed og tradition og tindrende sort/hvide fotografier af kendte mennesker, af tiggere på gaden, fotografiet, mennesket set fotografisk. Efter jeg har etableret forretning, har jeg specialiseret mig i portrætfotografering, head-shots, promotionbilleder. Det er en stor fornøjelse for mig at lave portrætter. Jeg sætter pris på den kontakt der er nødt til at opstå for at jeg kan opnå den grad af afspændthed, tillid og overskud, som er ingredienserne i et godt billede for mig. Sammen med selvfølgelig et visuelt tiltrækkende billede. Her er en serie, uden navn på de enkelte, af portrætter og promotionbilleder, jeg har lavet.


Fagblade og magasiner



Fotografering til fagbladsartikler ligger mig nær. Nogle af de første film jeg fotograferede som meget ung filmfotograf, var film for fagbevægelsen. Jvindeligt Arbejderforbund, en film om skifteholdsarbejde og natrengøring. Jeg har filmet dokumentarer på kræftafdelinger, jeg har filmet mennesker arbejde i så mange forskellige sammenhænge i årene som filmfotograf. For mig, er det at lave stillbilleder til artikler om arbejdsliv, en direkte fortsættelse af det arbejde, jeg trækker på de erfaringenr, når jeg fotograferer. Fortællingen, øjeblikket, interaktionen. Der er også nogle billedder af skyer og fugle, de er taget til en internetkampagne om klimaspørgsmålet. 


Bryllupsreportage



Sophie og Magnus maj 2018

Jeg anvender de erfaringer jeg har som dokumentarfilmsfotograf på bl.a. TVprogrammet "Årgang 0" der har været Danmarks mest populære dokumentarserie i mange år og er blevet kaldt "Dansk dokumenratvs "Matador" intet mindre... Så jeg betragter fotografering af brylluppet som en reportage, prøver at fange momenter hos bruden og gommen, og dem sammen, som i magasinkvalitet giver en højkvalitetsdokumentation af den store dag". Billedserien begynder med gommen i frisørstolen, og slutter med billedet af parret der går væk fra kameraet i den blomstrende æblehave.